Tekst til bogen "Mit
sted - Dit sted" af Finn Have, 2006.
Stauns, Stauns Fjord Samsø.
Stauns ved Stauns Fjord er for mig essensen
af et landskab og et stykke natur, der ikke kun ved
sin skønhed og frodighed er en lise for sanserne,
men i lige så høj grad for ens mentale
tilstand.
At udvælge et bestemt sted i Stauns
Fjord komplekset frem for et andet er svært. Alle
steder her har hver deres historie og oplevelse. Mit
valg ved fjorden blev stedet ved Stauns, fordi stedet
af alle steder ved fjorden er et stærk og intens
konglomerat af oplevelsen af dette store vådområde
med helt unikke undertoner af historiens og tidens gang.

Området ved Stauns og Stauns Fjord
er et landskab, der i hele sin udstrækning er
et kulturlandskab, hvor "altet" og "andetheden"
føles, og hvor intet har forandret sig siden
tidernes morgen andet end udformningen og materialerne
hvoraf menneskets redskaber er lavet - her hænger
tiderne sammen, og historierne begynder at vælde
frem i ens fantasi godt næret at stedets sagn
og historie om det, der engang var og som stadig er.
Stauns betyder "stedet med pæle",
hvilket var ukendt indtil for ganske få år
siden. Men ved en udgravning her blev der fundet rester
af pæle af taks i fjordbunden nedsat år
711 i et sindrigt labyrintisk system. Pælene var
dels nedsat lodret som pæle til fortøjning
og angivelse af havn, og dels tilspidsede og faretruende
skråtstillede under vandoverfladen. Dette konstrueret
på en sådan måde, at fjendtlige skibe
uden kendskab til den labyrintiske indsejling til Stauns
uundgåeligt ville ende med et hul i båden
til følge.
At ligge på ryggen ved Stauns en
tidlig morgen og skue ud over denne skjulte havn med
øen Hjortholm i baggrunden, og så endda
være så privilegeret at få lov til
at genopleve menneskene omkring år 711 tage ud
i deres både for at fiske i form og skikkelse
af mennesket anno 2006, der anes ud af øjenkrogen
i færd med at gøre det samme. Dette er
en meget stærk berigende oplevelse, der får
ens åndedræt og tiden til at stå stille,
som om intet har forandret sig i tusinder af år.
At ligge lige her og forstille sig livet i stenalderen
knugende et bortkastet eller glemt flinteredskab fundet
i vandkanten, at skue mod Hjortholm og Frejas øje,
der ligger der gemt bag bakkedraget, at ligge og fantasere
om livet på vikinge- og middelalderborgen på
Hjortholm og at høre og se vikingernes gøren
og laden derovre bag Kanhave og Langør er at
genopleve historien, mennesket og livet samt historiens
gang gennem flere tidsaldre krydret med naturens pragt,
farver og lyde.
Alt dette giver en en stærk følelse af
at være i havn - at være en del af en meget
lang cyklus, som er meget livsbekræftende og dog
så enkel - en skærende kontrast til det
hektiske liv, der leves derude meget langt bag horisonten.
Carsten Langkilde / april
2006
|